Karriere

Vores lærlingeforløb

Bliv lærling hos Vestas

Vil du accelerere din karriere i en global organisation med internationale karrieremuligheder? Så bliv lærling hos os!

Som lærling hos os vil du blive en del af en spændende arbejdsplads med varierende og udfordrende arbejdsopgaver, hvor du vil få mulighed for at bruge din teoretiske viden fra skoleperioderne i praksis.

Vi har ca. 100 elever og lærlinge på tværs af vores lokationer i Danmark.

Vi arbejder vi på at skabe en mere bæredygtig fremtid for kommende generationer – og det kan du blive en del af. Læs mere om vores lærlingeforløb nedenfor.

Om vores lærlingeforløb

Som lærling hos os får du mulighed for at arbejde på en af vores mange fabrikker i Danmark eller blive en del af vores Service-team, hvor du kan komme med rundt i landet eller udlandet.

Vi ansætter både lærlinge og voksenlærlinge. Varigheden af dit lærlingeforløb afhænger af uddannelsesinstitutionen, uddannelsens sammensætning, samt en individuel vurdering af din erhvervs- og uddannelsesmæssige erfaring, hvilket kan være meritgivende. 

Du kan komme i lære indenfor et bredt felt af uddannelser. Dette inkluderer:

  • Automatik- og procesuddannelsen
  • Elektrikeruddannelsen
  • Elektronikoperatør uddannelsen
  • Elektronikfagtekniker uddannelsen
  • Kompositoperatøruddannelsen
  • Lager- og logistikuddannelsen
  • Lager- og transportoperatøruddannelsen
  • Montageoperatøruddannelsen

Hvorfor blive lærling hos os?

Vi vægter faglighed, kvalitet og kompetenceudvikling for alle vores lærlinge højt, og derfor vil du også opleve, at du kommer til at arbejde med mange forskelligartede arbejdsopgaver. Du vil derfor få muligheden for at kombinere dette med din teoretiske viden fra din skoleperiode.

Som lærling hos os spiller du en vigtig rolle i forhold til at understøtte organisationens strategi om at blive de førende indenfor bæredygtige energiløsninger. Du vil komme til at arbejde med opgaver både selvstændigt og i samarbejde med dit team.

Vi har fokus på både din personlige og faglige udvikling, og derfor vil du som lærling hos os løbende få evalueringssamtaler med din leder og uddannelseskoordinator for at understøtte dig og din udvikling.

Sådan bliver du lærling hos os:

For at blive lærling hos os skal du have afsluttet 9. klasse på din erhvervsuddannelse. 

Vi forventer, at du er: 

  • Ansvarlig
  • Proaktiv
  • Engageret
  • Initiativrig