Karriere

Vores elevforløb

Bliv elev hos Vestas

Vil du accelerere din karriere i en global organisation med internationale karrieremuligheder? Så bliv vores næste elev!

Som elev hos os vil du blive en del af en spændende arbejdsplads med varierende og udfordrende arbejdsopgaver, hvor du vil få mulighed for at bruge din teoretiske viden fra skoleperioderne i praksis.

Vi har ca. 100 elever og lærlinge på tværs af vores lokationer i Danmark.

Vi arbejder på at skabe en mere bæredygtig fremtid for kommende generationer – og det kan du blive en del af. Læs mere om vores elevforløb nedenfor.

Om vores elevforløb

Hos Vestas tilbyder vi engagerede og ambitiøse talenter fra hele Danmark muligheden for at blive en del af et elevforløb i en global organisation, hvor du vil arbejde sammen med kollegaer fra hele verden.

Som elev er du tilknyttet et uddannelsesforløb i ca. to år, hvor du i din praktikperiode ansættes i en specifik afdeling i organisationen.

Varigheden af dit elevforløb afhænger af uddannelsesinstitutionen, uddannelsens sammensætning, samt en individuel vurdering af din erhvervs- og uddannelsesmæssige erfaring.

Hos os kan du blive elev indenfor et bredt felt af uddannelser. Dette inkluderer: 

  • Data- og kommunikationsuddannelsen med speciale i IT-support
  • Data- og kommunikationsuddannelse med speciale i Programmering
  • Handelselev med speciale i Indkøb
  • Handelselev med speciale i Salg
  • Handelselev med speciale i Logistik
  • Kontorelev med speciale i Administration
  • Kontorelev med speciale i Økonomi
  • Mediegrafikeruddannelsen

Et dynamisk og internationalt miljø

Som elev hos os kan du se frem til en hverdag i et internationalt miljø, med en spændende hverdag og med forskelligartede opgaver. Der vil desuden være mulighed for at komme i en rotation i en afdeling.

Vi vægter faglighed, kvalitet og kompetence-udvikling højt for alle vores elever, og derfor vil du få mulighed for at arbejde med mange forskelligartede arbejdsopgaver, og samtidigt vil du løbende have evalueringsdialoger med din uddannelsesansvarlige.

Som elev hos Vestas spiller du en vigtig rolle i forhold til at understøtte organisationens strategi om at blive de førende indenfor bæredygtige energiløsninger. Du vil komme til at arbejde med opgaver både selvstændigt og i samarbejde med dit team.

Vestas Trainee Network

Hos Vestas vægter vi et stærkt sammenhold og faglig sparring for vores elever på tværs af forskellige uddannelser og afdelinger i Vestas. Derfor vil du som elev hos os blive en del af Vestas Trainee Network, hvor du vil opbygge dit eget netværk. 

Netværket inkluderer blandt andet:

  • Sessioner med oplægsholdere fra forretningen med indsigt i deres forskellige afdelinger
  • Sessioner med fokus på kendskab til Vestas' systemer, målsætninger og værdier
  • Fælles Trainee Day med faglige oplæg og sociale aktiviteter
  • Månedlige sparringsmøder med et udvalgt hold fra Vestas Trainee Network
  • En buddy fra Vestas Trainee Network

Sådan bliver du elev hos os

For at blive elev hos os forventer vi, at du har gennemført en erhvervsrettet gymnasial uddannelse som f.eks. EUX, HHX, STX, HTX, HF eller HG2.

Vi forventer, at du er:

  • Åbensindet
  • Passioneret
  • Problemløsende
  • Initiativrig