Company announcements:

Vestas udnævner Anders Runevad til koncernchef

Ditlev Engel har været ansat i Vestas siden 2005 og har i løbet af de seneste 1½ år stået i spidsen for selskabets omfattende restruktureringsprogram.

“I forlængelse af de nyligt gennemførte tiltag er det nu det rette tidspunkt at foretage denne ændring. Selskabet går nu ind i en ny fase, hvor vi ønsker at realisere vores vækstpotentiale, og jeg er overbevist om, at Anders Runevad har den rette erfaring til at lede selskabet fremadrettet. Restruktureringsprogrammet har gjort Vestas mere konkurrencedygtig, og vi takker Ditlev Engel for hans lederskab gennem de seneste otte år,” siger bestyrelsesformand for Vestas Wind Systems A/S, Bert Nordberg.

“Det glæder mig at skulle arbejde for Vestas, og jeg ser frem til at lede virksomheden gennem den næste udviklingsfase. Jeg er overbevist om, at mit karrieforløb har givet mig de rette værktøjer til at påtage denne opgave,” siger den nyudnævnte koncernchef for Vestas Wind Systems A/S, Anders Runevad.

Anders Runevad kommer med en stor erfaring fra telekommunikationsindustrien, hvor han har arbejdet business-to-business med komplekse infrastrukturprojekter i et internationalt miljø. Derudover har Anders i forskellige ledende stillinger stået i spidsen for succesrige restruktureringsprogrammer i store organisationer. Han har ligeledes stor erfaring med at drive vækst. Anders Runevad tiltræder den 1. september 2013. Nuværende koncernøkonomidirektør for Vestas Wind Systems A/S, Marika Fredriksson, vil påtage sig rollen som fungerende koncernchef, indtil Anders Runevad tiltræder.

Biografi – Anders Runevad
Anders Runevad er en leder med international erfaring med at lede globale organisationer. Anders har arbejdet i telekommunikationssektoren gennem hele sin karriere, hovedsageligt business-to-business, hvor han med succes har udviklet og gennemført strategier både på vækstmarkeder og på veletablerede markeder.

Anders Runevad kommer fra svenske Ericsson, hvor han var President for Region West & Central Europe, samt medlem af Ericsson Global’s ledelsesteam. Anders kom til Ericsson i 1985, hvor har bl.a. har haft følgende stillinger: President, Ericsson Singapore (1996-2000), Vice President, salg og marketing, Ericsson Business Unit Networks (2000-2004), President, Ericsson Brazil (2004-2006) samt bestyrelsesformand og Executive Vice President, Sony Ericsson (2006-2010). Anders Runevad er uddannet el-ingeniør fra det teknologiske institut på Lunds Universitet, Sverige.

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark

Lars Villadsen, Senior Vice President, Investor Relations
Tlf.: +45 9730 7201

Morten Albæk, Group Senior Vice President, Global MarCom & Corporate Relations
Tlf.: +45 2256 7437