Bæredygtighed

Verden er i vækst. I 2050 regner man med, at vi er 9 mia. mennesker. Det kræver energi i store mængder at udvikle et moderne samfund, og verdens energiforbrug forventes at blive fordoblet i perioden fra 2002 til 2030 *.

Bæredygtighed

Hvor længe slår de fossile brændsler til?

Et af de helt centrale spørgsmål, der rejser sig, når man kigger på den aktuelle udvikling, er: Hvor længe slår de konventionelle energiformer til? Ingen har det endegyldige svar, men allerede med det nuværende energibehov, bruger vi betydeligt mere fossilt brændsel, end vi finder. Før eller siden vil vi være afhængige af energikilder som biobrændsel, sol, vand, brint – og vind.

Der er flere grunde til, at vind er en seriøs energikilde:

  • Vind er en ubegrænset ressource.
  • Vindkraft kan konkurrere med fossile energikilder, hvis sammenligningen foretages på lige vilkår.
  • Vindkraft bidrager til en højere grad af selvforsyning.
  • Vindkraft gør det muligt at etablere mange MW på relativt kort tid.
  • Vindkraft er en CO2-neutral energiform og bidrager aktivt til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Vores vision: Vind, olie og gas

I 2005 præsenterede Vestas en ny vision: Vind, Olie og Gas. Visionen er et udtryk for, at vi som førende inden for moderne energi stræber efter at gøre vindenergi til det foretrukne supplement til olie og gas.

* Kilde: Det internationale energiagentur (IEA), ”World Energy Outlook 2002”, Paris, 2003.

 

Læs mere

Vores vision: Vind, olie og gas
Livscyklusvurdering
 

2009.02.27