På grund af de lovpligtige CO2-afgifter og investorers stigende forventninger til en grøn profil, har flere og flere indset, at de med fordel kan reducere deres negative indflydelse på miljøet.

I Vestas tager vi vores egen medicin. Hver dag.
De seneste tre årtier har vi arbejdet på at skabe et miljøvenligt, troværdigt og bæredygtigt supplement til konventionelle energikilder. I Vestas bruger vi selv den vedvarende energi hver eneste dag, da 68 pct. af vores globale strømforbrug bliver dækket af vedvarende energi. Og vi arbejder målrettet mod at øge dette tal.
Ønsket om en bæredygtig udvikling omfatter både et socialt ansvar, et miljømæssigt ansvar og økonomisk rentabilitet.
Social ansvarlighed og etik er derfor en naturlig del af vores ledelsesfilosofi og værdisæt. For nok er vindkraft en forretning for os. Men vi bekymrer os oprigtigt for miljø, klimaprocesser og jordens fremtid. Så vi praktiserer et socialt ansvar både internt i koncernen og eksternt i forhold til det omgivende samfund.
Gennem en relevant dialog og et aktivt samarbejde med forretningspartnere vil vi konstant stræbe efter stærkt socialt engagement. Og vi vil arbejde for en kontinuerlig forbedring i alle forhold i relation til sikkerhed, social ansvarlighed, menneskerettigheder, sundhed på arbejdsmarkedet, forretningsetik samt det ydre miljø. Vores egne medarbejdere vil gennem medlemskab af samarbejds- og sikkerhedsudvalg, og i det daglige arbejde, forsøge at fremme de principper, retningslinier og procedurer, der er beskrevet i en række internationale rammeaftaler.
Læs mere
Internationale rammeaftaler
Er atomkraftenergi og ren kul-teknologi bæredygtige supplementer til olie og gas, når fx atomkraft efterlader farligt affald?
Bæredygtighed: Hvor længe slår de fossile brændsler til?
