En vindmølle udnytter vindens energi til at producere elektricitet. Selve møllen består af fire store hovedkomponenter:
- et fundament
- et tårn
- en nacelle (møllehuset)
- og en rotor.
Fra vind til strøm
En vindmølle udnytter vindens kræfter til at generere energi, ved at møllens vinger fanger vinden, hvilket får dem til at dreje rundt. Når der er helt vindstille, vil vingerne stå i en 45-graders position, hvor møllen kan optage mest mulig energi. Når der kommer vind nok, begynder møllen at generere energi – det sker typisk ved en vindhastighed på ca. 4 meter pr. sekund. Så vil vingen gradvist dreje sig om mod en position på 0 grader med vingefladen ud mod vinden. Når vinden rammer vingen, skabes der er overtryk på forsiden af vingen, og et undertryk bag vingen. Med andre ord skubber vinden på forsiden og skaber samtidig en sugeeffekt bag vingen, og det er det, der får vingen til at dreje rundt. Ved maksimal omdrejningshastighed vil hastigheden af vingernes rotation helt ude i spidsen af vingerne være på cirka 250 kilometer i timen.
Tilslutning til elnettet
Generatoren bliver tilsluttet gennem det elektriske styringssystem i møllen. Den genererede elektriske effekt ledes så gennem en højspændingstransformator til elnettet, som forsyner folk medstrøm. I løbet af 2-3 timer kan en V90-3,0 MW mølle producere
strøm nok til at dække en gennemsnitlig, europæisk husstands årlige elforbrug.
Effektregulering
Der findes tre måder, man kan effektregulere på: 1) passiv stall, hvor møllen kører med konstant omdrejningstal og ikke-drejelige vinger, 2) aktiv stall, hvor møllen kører med konstant omdrejningstal og med drejelige vinger, 3) og pitch, hvor møllen enten kører med konstant omdrejningstal eller med variabel hastighed – hvor vingens forkant drejes op mod vinden for at reducere opdriften. Når vinden når over 25 meter pr. sekund, stopper møllen, da vindhastigheder over dette belaster møllens komponenter uhensigtsmæssigt meget.
Læs mere
Oplev vind – den fulde historie (pdf)
V90-3,0 MW – en lettere vej til mere energi



