Med en markedsandel på 23 pct. i 2007 er Vestas størst inden for moderne energi. Og vi er indstillet på at tage det ansvar, der følger med den position. Vind skal supplere de konventionelle energikilder, så vi sikrer, at verdens stigende energiforbrug bliver dækket, uden at udledningen af drivhusgasser stiger tilsvarende.
Vi har ingen illusioner om, at vind kan erstatte olie og gas om hverken 5, 10 eller 20 år. Eller at alle verdens biler i den periode udelukkende vil køre på el for den sags skyld. Men vi bekymrer os for miljøet, drivhusgasserne og de dramatiske ændringer i klimaet, der er opstået bare de seneste 10 år.

Energiløsninger fra Vestas producerer hvert år mere end 60 mio. MWh. Eller strøm nok til at forsyne hver eneste husstand i et land på størrelse med Spanien
Vestas har installeret over 35.500 vindmøller i 63 lande og på fem kontinenter, og installerer i gennemsnit en ny vindmølle hver fjerde time. Vestas-vindmøller producerer årligt 60 millioner MWh – nok til at forsyne mange millioner husstande med elektricitet. Gennem de sidste 25 år har Vestas øget effekten fra sine vindmøller 100 gange – og de bliver stadig mere effektive.
Som markedsleder har Vestas et ansvar for at fastholde og udbygge vindkraft og moderne energi som et reelt supplement til olie og gas. Vi har også viljen til at vinde – ved at konkurrere på lige vilkår med de store multinationale producenter af konventionelle energiformer. Og en stærk tro på en renere fremtid for mennesker og miljø, baseret på 6.5 bæredygtighed.
Vestas' brug af vedvarende energi og CO2-udledning
Hensynet til klimaet understøtter de moderne energiløsninger fra Vestas og dermed vores forretningsgrundlag. De positive miljømæssige aspekter ved vindkraft er indiskutable, lige som vindmøller har et positivt samfundsbidrag i form af den vedvarende energi, møllerne producerer. Vestas ønsker desuden at bidrage til udbredelsen gennem el-indkøb til egne aktiviteter.
I 2007 indkøbte Vestas 138.035 MWh elektricitet, der var produceret ved hjælp af vedvarende energikilder. Det svarer til 37 pct. af vores samlede elforbrug. Vi arbejder målrettet på at øge dette tal.
I vores eget forbrug af energi tilstræber vi at mindske udledningen af klimagasser. Vestas’ direkte udledning af CO2 udgjorde 32.798 tons i 2007. Emissionen stammer primært fra olie- og gasforbrug til rumopvarmning eller procesenergi i bygninger og fabrikker. De møller, Vestas producerede i 2007, vil medføre en CO2-besparelse på 129 mio. tons i løbet af deres designmæssige levetid på 20 år. De 32.798 tons CO2, der blev udledt som følge af Vestas’ aktiviteter, svarer dermed til kun 0,025 pct. af besparelsen. På trods af den forholdsmæssigt begrænsede udledning af CO2 i forhold til CO2-besparelsen, arbejder vi fortsat på at minimere udledningen af CO2.
Læs mere
Vind er lige nu den mest attraktive energikilde
Bæredygtighed: Hvor længe slår de fossile brændstoffer til?
Analyse (EER): Vindkraft er konkurrencedygtig
Er atomkraftenergi og ren kul-teknologi bæredygtige supplementer til olie og gas, når fx atomkraft efterlader farligt affald?
