Vi tilbyder dygtige kandidatstuderende op til seks måneders støtte, mens de arbejder på deres speciale om vindkraft på et universitet et eller andet sted i verden. Du og din vejleder definerer projektet i samarbejde med Vestas. Vi opfordrer dig til at have en klar vision om dit projekt, før din vejleder på dine vegne indsender en interesseerklæring. Du vil arbejde tæt sammen med os gennem din vejleder og en ingeniør fra Vestas, der vil spille en direkte rolle i dit projekt.
Som kandidatstuderende i Global University Programme vil du tilbringe op til 25 % af din tid på et af Vestas' forsknings- og udviklingscentre. Du finder os i Danmark (hovedkvarter), Storbritannien (hovedsageligt vinger), Singapore, Indien, Tyskland (kun transmissioner) og fra 2009 i USA. Resten af tiden tilbringer du på dit uddannelsessted.
Grundlæggende betingelser
Dine karakterer på bachelor- og kandidatniveau, her ikke inkluderet dit speciale, skal i begge tilfælde være blandt de 20 % bedste på dit uddannelsessted.
Du skal tale og skrive flydende engelsk.
Du må ikke modtage stipendier fra andre virksomheder i stipendieperioden.
Hvis du får et Vestas-stipendium, må du ikke udføre andet betalt arbejde i den periode, hvor stipendiet løber.
Symposium og karrieredag
Ud over vores årlige karrieredag arrangerer Vestas en gang om året et symposium for vores stipendiemodtagere, vejledere og de Vestas-ingeniører, der har tilknytning til projekterne. Når du har afsluttet din kandidateksamen, er der mulighed for, at Vestas tilbyder dig ansættelse, og at du kan skrive en ph.d. hos os.
Læs mere
Download Global University Programme-brochuren (PDF)
Hent ansøgningsvejledning til Global University Programme (pdf)

