Vindkraft er kommet for at blive – og Vestas er førende inden for moderne energi. Nu giver vi dig chancen for at præge en af de vigtigste og hurtigst voksende industrier i nyere tid. Bliv en del af Vestas Power Programme. Så kan du se frem til en hverdag med masser af spændende udfordringer og globale muligheder, der får din karriere til at vokse.

I Vestas tænker vi fremad og har førertrøjen på. I 2007 åbnede vi fx verdens største testcenter for komponenter til vindkraft. Og der er mere. For i 2008 åbner vi også verdens største udviklingscenter for vindenergi. Disse innovative tiltag vil blive drivkraften bag vores globale forskning og udvikling af moderne vindkraftløsninger. Men i sidste ende afhænger resultaterne af de menneskelige kompetencer – og det er her, du kommer ind i billedet.

Vi er altid på udkig efter de skarpeste hjerner
Talenter, som kan gøre moderne energi til det foretrukne, bæredygtige alternativ til olie og gas. I samarbejde med Aalborg Universitet introducerer vi derfor forskningsprogrammet, Vestas Power Programme. Programmet er det største og mest omfattende samarbejde mellem en vindmølleproducent og et universitet nogensinde.

Tre forskningsprogrammer og 10 ph.d.-projekter sætter dagsordenen
I løbet af de næste fem år vil Vestas Power Programme sponsorere tre forskningsprogrammer, der vil omfatte mindst 10 ph.d.-projekter inden for vindenergi, effektelektronik og energilagring. Danske og internationale studerende og kandidater, der ønsker at fortsætte deres studier ved et dansk universitet, er også velkomne til at søge om stipendier. Vestas Power Programme bliver koordineret af et særligt, femårigt professorat.
Kan dine idéer revolutionere vedvarende energi?
Vestas Power Programme vil give os den teknologiske know-how til at udvikle større og endnu mere effektive vindmøller – og dermed åbne nye muligheder for vedvarende energi. Plus ikke mindst skabe en bæredygtig fremtid for os alle.
Læs mere
Se stipendierne på www.iet.aau.dk.
Vores strategi og mål for moderne energi
Hvad si’r du til at udvikle din karriere og redde verden på én og samme tid?











