Vestas, der er verdens førende leverandør af moderne energiløsninger, opfordrer til og støtter uddannelse og forskning i og uden for vindenergiindustrien. Vi tror på vigtigheden af at opbygge relationer til vores fremtidige ledere, specialister og projektleder, mens disse nøglepersoner stadig er under uddannelse. På den måde kan vi lære af hinanden og skabe nogle synergier, der er med til at udvikle begge parter. Vi tror også på fordelene ved at samarbejde med forskere omkring teknologiudvikling, så vi i samarbejde kan lære nyt. Lad os arbejde sammen om disse initiativer!
Kandidatstuderende kan ansøge om at bruge Vestas som case study i deres speciale eller andet større projekt. Vi tilbyder samarbejdsmuligheder inden for forskellige specialistområder.
Hvis du vil vide mere om Vestas og vores forsknings- og uddannelsesaktiviteter, kan du møde Vestas’ medarbejdere ansigt til ansigt ved forskellige uddannelsesmesser og events.
Global University Programme har til formål at fremme et større samarbejde omkring forskning og uddannelse i vindenergi med førende uddannelsesinstitutioner over hele verden. Vestas' overordnede mål er at skabe stadig bedre vedvarende energiløsninger og sigter derfor mod at tiltrække og yde støtte til verdens mest talentfulde ingeniørforskere, professorer, ph.d.-studerende og specialestuderende, der beskæftiger sig med vindenergi.
Vestas’ Power Programme er et samarbejde med Ålborg Universitet. Dette program er det største og mest omfattende samarbejde nogensinde mellem en vindmølleproducent og et universitet. Tre forskningsprogrammer og ti ph.d.-projekter sætter dagsordenen.

