
Maran G Krishnan, Marketing Consultant, Vestas Asia Pacific:
“Jo mere jeg læste om Vestas og vindkraft, jo stærkere ønskede jeg at være en del af en virksomhed, der gør en reel forskel i reduktionen af CO2.”
Maran bor i Singapore og arbejder på Vestas Asia Pacific hovedkontor. Han nyder at rejse og møde kolleger over hele verden. Nogle af dem er endda blevet hans rigtig gode venner.
Ekstern kommunikation og kundeloyalitet
”Jeg er en del af vores team inden for Marketing & Business Development. Mine vigtigste ansvarsområder er den kunderettede kommunikation, der omfatter hele Sydøstasien. Jeg arbejder også med at udvikle og forbedre vores kundeloyalitetsprogram. Og så er jeg den primære kontaktperson i marketing mellem hovedkontoret i Danmark og vores forretningsenheder i Kina, Indien og Australien. I dette meget udfordrende og udviklende job har jeg mulighed for at rejse og derigennem møde og samarbejde med kolleger over hele verden. Nogle af dem er i dag mine rigtig gode venner.”
”Jeg har en bachelor i Marketing & Advertising fra RMIT University i Melbourne, Australia. Jeg indledte karrieren hos en førende elektronikvirksomhed og har også været forbi den tunge industri, inden jeg kom til Vestas.”
Jobannonce var øjenåbner
”En dag så jeg en jobannonce fra Vestas, som gjorde mig nysgerrig. På det tidspunkt vidste jeg ærlig talt ikke noget om moderne energi. Jo mere jeg læste om Vestas og vindkraft, jo stærkere ønskede jeg at være end del af en virksomhed, der gør en reel forskel i reduktionen af CO2.”
Vestas-travlt – en konstant udfordrer
”Jeg kan godt li’ begrebet Vestas-travlt. For det betyder, at du konstant bliver udfordret inden for rammerne af dit ansvarsområde – og du kan være sikker på, at du aldrig vil kede dig. Desuden bringer den fleksible indstilling til arbejde og fritid en god balance i livet.”
Åben kultur
”I Vestas har vi en meget åben kultur, der gør det nemt at tale med ledelsen. Jeg oplever solid opbakning i forhold til fremadrettet læring og til at få opfyldt mine karriereplaner.”
Læs mere
Kan dine idéer revolutionere vedvarende energi?
Vores strategi og mål for moderne energi
Hvad si’r du til at udvikle din karriere og redde verden på én og samme tid?
