Gang, IT Support Executive

Gang, IT Support Executive, Vestas China:

“Jeg hørte om jobbet fra en af mine venner, som fortalte, at Vestas er en virksomhed med mange karrieremuligheder og spændende udfordringer inden for IT. Og det holdt stik.”

Wang har taget springet fra forretningsledelse til IT-ledelse – og planlægger en lang karriere i Vestas og et kinesisk marked i eksplosiv vækst.

Håndtering af tekniske udfordringer

”Mit ansvar som IT-supporter er at håndtere forskellige, både store og små, tekniske udfordringer i dagligdagen. Siden ansættelsen i Vestas er jeg blevet meget fokuseret på en karriere inden for IT-management. Jeg har allerede specialiseret mig i forretningsledelse og har 5 års erfaring med IT-support. I Vestas har jeg gennemført både interne og eksterne kurser i IT og engelsk, så jeg føler mig efterhånden godt klædt på til at nå de mål, jeg har sat mig.”

”I Vestas har du frie rammer til at udfolde dine kompetencer. Jeg gør virkelig mit bedste for at få det optimale ud af mig selv og mine omgivelser. Kan jeg løse et tekniske problem, efter at have arbejdet på det i flere timer, bliver jeg nemt euforisk.”

Blå himmel for 1,3 mia. mennesker 

”Når man som jeg lever og arbejder i Beijing, er det ikke svært at få øje på perspektiverne i moderne energi. Fx har bystyret iværksat projektet ”Dage med blå himmel” for at sikre, at hovedstanden lever op til de internationale standarder for ren luft.”

”I et land med 1,3 mia. mennesker og en hurtigt voksende økonomi er der i det hele taget brug for at udvikle vind-, sol- og bioenergi. Moderne energi betyder mindre forurening og vedvarende udviklingsmuligheder. Jeg er sikker på, at Kinas håndtering af miljøproblemerne vil komme til at påvirke resten af verden.” 

Det globale og lokale team

 ”Derfor er kulturen og netværket i Vestas naturligvis begge meget vigtige. For mennesker fra forskellige lande tænker og arbejder ikke ens. Samarbejdet på tværs og følelsen af at være en del af både et globalt og lokalt team vil udvide den enkeltes horisont og handlemåde.”

Kom tættere på moderne energi

“Jeg hørte om jobbet fra en af mine venner, som fortalte, at Vestas er en virksomhed med mange karrieremuligheder og spændende udfordringer inden for IT. Og det holdt stik. Vestas vokser hurtigt i Kina, så jeg glæder mig til en lang og spændende karriere. Hvis du også kunne tænke dig at arbejde hos den førende inden for moderne energi, vil jeg give dig dette råd: Der er altid muligheder for den, der er godt forberedt.”  

Læs mere

Kan dine idéer revolutionere vedvarende energi?
Vores strategi og mål for moderne energi
Hvad si’r du til at udvikle din karriere og redde verden på én og samme tid?