
Tusitha Abeyasekera, Development Engineer:
“Personligt føler jeg det som en stor belønning at være med til at åbne nye muligheder for fremtidens energiproduktion gennem brug af den allernyeste teknologi.”
Tusitha Abeyasekera er ingeniør og arbejder med at udvikle vindmøllens omfordelerenhed. Enheden tilpasser og konverterer effektivt og sikkert vindkraften til strøm som så bliver eksporteret til elnettet.
Innovative løsninger
”Min primære udfordring er at udvikle innovative og meget pålidelige løsninger – og samtidig være meget omkostningsbevidst. Min baggrund er en PhD. i konvertering af kraften fra vedvarende energi. Før jeg blev ansat hos Vestas, arbejdede jeg som analyseassistent i en virksomhed, der netop udviklede systemer til denne kraftkonvertering.”
”Jeg valgte Vestas, fordi jeg vidste, det var den perfekte virksomhed at bruge mine kompetencer og erfaring og samtidig forfølge en karriere inden for vindenergi. Holdningerne til og forpligtelserne for den enkelte medarbejders balance mellem job og fritid og den faglige udvikling gjorde udslaget – sammen med det faktum, at Vestas er den førende inden for vindkraft og moderne energi. Og jeg må sige, at åbenheden, den udbredte grad af frihed under ansvar og investeringerne i den enkeltes trivsel gør Vestas til et unikt og ideelt sted at arbejde.”
En aktiv del af fremtidens energiproduktion
”Danmark har ry for at være langt fremme inden for energibesparende teknologier og en effektiv anvendelse af vedvarende energiformer – som netop vindkraft, der nedbringer CO2-udslippet på den mest forsvarlige måde. Vestas’ vision for moderne energi omfatter udviklingen af omkostningseffektive teknologier og bæredygtige måder at udnytte vindkraft på. Personligt føler jeg det som en stor belønning at være med til at åbne nye muligheder for fremtidens energiproduktion gennem brug af den allernyeste teknologi.”
Glæd dig
”Hvis du overvejer at gøre karriere hos Vestas, så kan du glæde dig til et kreativt miljø og en venlig og uformel kultur. Plus en kontinuerlig udvikling af dine menneskelige og faglige kompetencer.”
Læs mere
Karriere i Vestas – skab dig en fremtid hos den førende inden for moderne energi
Globalt perspektiv: Hvad si’r du til at udvikle din karriere og redde verden på én og samme tid?
Gå på opdagelse i vindens univers

