
Lone Tegner, SCADA-ingeniør:
”Livet på denne klode er unikt og sårbart. Det skal vi værne om og ikke lade os drive af løsninger, blot fordi de er økonomisk rentable – hvis ikke de samtidig gør noget godt for miljøet.”
For Lone er det vigtigt at kunne kombinere mekanik, netværk og viden fra tidligere job. Vigtigt fordi hun hos Vestas netop er med til at udvikle løsninger og resultater, der er sammensat af menneskeskabt teknologi og naturkræfterne.
Fra olie til vindkraft
”Jeg er uddannet ingeniør og arbejder i den salgssupport-funktion, der henvender sig til det meste af Asien dvs. Indien, Kina, Japan, Korea, Taiwan, Filippinerne og Australien. Tidligere arbejdede jeg i olieindustrien, og jeg har også solgt telefon- og netværksudstyr.”
Spændende industri med perspektiv
”Vindkraftindustrien er fantastisk spændende – og meget perspektivrig at være en del af. Det betyder fx, at jeg forholder mig kritisk til denne jord og alt levende på den. Jeg tænker på mine børn og børnebørns fremtid. Livet på denne klode er unikt og sårbart. Det skal vi værne om og ikke lade os drive af løsninger, blot fordi de er økonomisk rentable – hvis ikke de samtidig gør noget godt for miljøet. Hvorfor kan folk finde på at lade deres bil holde i tomgang, når de afleverer børn i børnehave og skole? Eller når de skal hente noget i kiosken eller hos bageren?”
Ikke to dage er ens!
”Vestas er en god og spændende arbejdsplads. Vi arbejder med mange kulturer og forskellige måder at gøre tingene på. Og så er netværket helt fantastisk! Det er helt afgørende for, at jeg kan udføre og udvikle mig i mit job.”
Tro på dig selv
”Vil du arbejde for Vestas, må du være forberedt på en stor og hurtigt voksende virksomhed. Og du kommer til at arbejde i et spændende miljø med mange forskellige kulturer. Vær tålmodig og hav respekt for den måde, andre udfører deres job på. Husk også, at du både hjælper dig selv og Vestas, hvis du er åben og hjælper dine kolleger. Tro på dig selv og det, du kan. Vestas er en stor virksomhed med masser af nye oplevelser, varierende job og karriereveje. Muligheder er her nok af – det er bare at gribe ud efter dem.”
Læs mere
Karriereudvikling: Vinden blæser også i Barcelona, Portland og Beijing
Se vores ledige job lige nu
Gå på opdagelse i vindens univers

