Skal vi nå vores ambitiøse mål på vindindustriens og egne vegne, er der behov for fortsat vækst. Derfor lægger vi energi i, at vores medarbejdere videreuddanner sig, tilegner sig nye kompetencer og faglige kvalifikationer.
De rigtige redskaber i værktøjskassen
Vestas Business Academy tilbyder kurser og udviklingsmuligheder for alle medarbejdere. Vi sikrer, at opgaver og projekter udføres med de helt rigtige redskaber i værktøjskassen. Vi tilstræber at gøre vores uddannelsesprogrammer til de bedste på markedet.
Målrettet udvikling af ledere og specialister
Alle vores kurser er enten udviklet af Vestas selv eller af førende uddannelsesudbydere. Vestas Business Academy tilbyder teknisk uddannelse, specialistuddannelse og ledelsesudvikling samt forskellige kurser inden for it, sprog og kultur. Følger du et af vores uddannelsesprogrammer, får du med andre ord et grundigt indblik i vores kerneprocesser. Det gælder alt fra site-studier til service og vedligeholdelse, produktudvikling, produktion, salg og markedsføring.
Læs mere
Vores strategi og mål for moderne energi
Globalt perspektiv: Hvad si’r du til at udvikle din karriere og redde verden på én og samme tid?
Er du blandt fremtidens lederprofiler i Vestas? Så læs mere om vores talentprogram











