Bestyrelsens bemyndigelser
Vestas’ vedtægter indeholder en bemyndigelse til Vestas’ bestyrelse vedrørende udvidelse af selskabets kapital af en eller flere gange med indtil i alt nominelt DKK 20.370.410 (20.370.410 stk.), jf. vedtægternes § 3. Bemyndigelsen er gældende indtil 1. maj 2015.Siden selskabets etablering i 1986 har bestyrelsen hvert år på den ordinære generalforsamling fået bemyndigelse fra aktionærerne til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi på i alt 10 pct. af selskabets til enhver tid værende aktiekapital, jf. selskabslovens § 198.
Bestyrelsen vurderer løbende selskabets kapital- og aktiestruktur og finder den nuværende struktur hensigtsmæssig for aktionærerne og virksomheden.

