Ledelsesberetning

Wind. It means the world to us.

For at understrege Vestas’ position inden for vindkraft, skærpede virksomheden i 2010 sin profil. Dette kommer til udtryk i ”Wind. It means the world to us.”, der fortæller omverdenen, at vind betyder alt for Vestas, fordi Vestas udelukkende beskæftiger sig med vindkraft og dermed sikrer sine kunder ren energi. Vestas anser vindkraft for at være det bedste supplement til olie, gas og andre traditionelle energiformer i dag.

Vestas’ strategi hedder No. 1 in Modern Energy. For Vestas betyder No. 1 bedst, og bedst betyder, at sikkerheden på Vestas’ arbejdspladser skal være i verdensklasse, at Vestas skal have de mest tilfredse kunder, de bedst ydende vindkraftværker og den mest miljøvenlige produktion. Med andre ord: Safety & Citizenship, Business Case Certainty, Partnerskab og laveste Cost of Energy. Som markedsleder inden for vindkraft ønsker Vestas at skabe verdens stærkeste energibrand. Vejen hertil går gennem Triple15: Vestas skal senest i 2015 nå en EBIT-margin på 15 pct. og en omsætning på EUR 15 mia.

Vindkraft er moderne energi, fordi den er finansielt konkurrencedygtig, forudsigelig, uafhængig, hurtig og ren.

Vestas vil sikre sine kunder de laveste omkostninger pr. produceret MWh og optimal sikkerhed for investeringen i et vindkraftværk – Vestas leverer som lovet. Samtidig arbejder Vestas på at blive en mere fleksibel og indsigtsfuld samarbejdspartner, da en markant forbedret kundetilfredshed er en forudsætning for, at Vestas kan fastholde positionen som markedsleder.

Årets kundetilfredshedsindeks var uændret 64 efter en stor fremgang i 2009. Det skyldes klart bedre ydende møller, et markant intensiveret samarbejde med kunderne, forbedringen af en række interne processer og lanceringen af nye produkter og serviceydelser. Alle tiltag, der er med til at skabe grundlaget for den nødvendige vækst i omsætning og lønsomhed i de kommende år.

Vestas arbejder samtidig som industriens førende aktør og ”pure play-talsmand” på at sikre, at vindkraft forbliver øverst på den globale energidagsorden. Det sker bl.a. gennem dialog med politikere, embedsmænd, interesseorganisationer og NGO’er i hele verden samt gennem rådgivning og information til offentligheden om vindkrafts potentiale på enkeltmarkeder og globalt.

Vestas’ langsigtede finansielle prioritering afspejler Vestas’ fokus på lønsomheden.

  1. EBIT-margin
  2. Frit cash flow
  3. Omsætning

Resultatet i 2010 afspejler Vestas’ investeringer på EUR 789 mio. i specielt Kina og USA og til produktionsudstyr til V112-3.0 MW-møllen. Derudover ramte  kreditkrisen Vestas’ ordreindgang hårdt i 2009. EBIT-marginen blev 6,8 pct. før engangsposter på EUR 158 mio. til fabrikslukninger og afskedigelser. Det frie cash flow udgjorde EUR (733) mio., mens omsætningen var EUR 6.920 mio.

2009.02.27