Årsrapport 2010
- IR-aktiviteter

I forbindelse med regnskabsrapporteringer afholder Vestas informationsmøder for presse, analytikere og investorer. Vestas afholdt i 2010 roadshows i Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Hong Kong, Irland, Italien, Japan, Kina, Luxembourg, Norge, Portugal, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA. I 2010 blev roadshow-aktiviteterne udvidet til også at omfatte Asien, hvor vindmøllemarkedet er i høj vækst.

I 2010 afholdt Vestas kapitalmarkedsdag i Colorado, USA, med deltagelse af presse, analytikere og institutionelle investorer. Arrangementet fandt bl.a. sted på Vestas’ nacellefabrik i Brighton og tårnfabrikken i Pueblo. Formålet med dagen var at øge kendskabet til og forståelsen for de udfordringer, der møder Vestas i disse år samt at vise nogle af Vestas’ nye produktionsfaciliteter i USA.

Vestas har i løbet af 2010 i samarbejde med en række banker, aktionærforeninger og NASDAQ OMX Copenhagen deltaget i en række seminarer, konferencer og lignende i Danmark, Norge, Sverige og USA.
 

2009.02.27